| DmPlov |
| 04. September 2010 - 22:52 |
DM i pløjning bliver i år afholdt af Vendsyssel landboungdom
Stævnet bliver afholdt hos Klitgaard-Agro, hvor vi benytter os af ca. 80 ha. agerjord af jordtypen JB 2-4.
Det forløber over 2 dage, hvor der i den indledende runde, om fredagen, pløjes stubjord (JB 4) og finalen om lørdagen bliver i grønjord (JB 2).
Som noget nyt er der til konkurrencen blevet tilføjet en gruppe af store plove (5 - 15 furer), hvor de dyster i en klasse for sig. Dette henvender sig lidt mere til en almindelige landmand, hvor håndværk og udstyr virkelig kommer på prøve, idet der blot forefindes standardudstyr på plovene.
Sammen med vores danmarks mesterskab afholder vi i år også Nordisk Juniormesterskab, som er en gruppe unge standardpløjere (2 furer) der sidste år kvalificerede sig og derfor afslutter finalen i år.
Vi har selvfølgelig stadig de spændende klasser der aldrig går af mode:
Standardplove - junior/senior
Vendeplove - junior/senior
Veteranpløjere
Hestepløjere
Udover pløjning kan vi tilbyde et spændende sortiment af maskinhandlere der udstiller det nyeste indenfor maskiner og teknik, så stævnet dermed bliver fuldendt med alt hvad øjet begærer.
Kom og se hvordan muld skal vendes!
| © DmPlov 2010 |